Hvordan køretøjer testes for sikkerhed inden lancering

Før et nyt køretøj kan rulle ud på vejene, gennemgår det en lang række sikkerhedstests. Det handler ikke kun om at overholde lovkrav, men også om at sikre, at førere og passagerer er bedst muligt beskyttet i tilfælde af ulykker. Testene spænder fra klassiske crashtests til avancerede computersimulationer, der kan forudsige, hvordan bilen reagerer under ekstreme forhold. Denne proces er grundlaget for, at moderne biler i dag er mere sikre end nogensinde før. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan køretøjer testes for sikkerhed, inden de lanceres på markedet.

Fra computer til crashtest: hvordan det hele starter

Når en ny bil skal udvikles, starter sikkerhedstestene længe før den første prototype bygges. Producenter anvender avancerede computersimulationer, hvor køretøjets struktur og materialer testes digitalt. Ved hjælp af software kan ingeniører forudsige, hvordan bilen reagerer på frontalkollisioner, sidepåvirkninger og rulleulykker. Disse simulationer giver en første indikation af, hvor bilen skal forstærkes, og hvor airbags bør placeres.

Fordelen ved simulation er, at man kan udføre tusindvis af testscenarier uden at bygge fysiske biler. Det sparer både tid og ressourcer. Når modellen er optimeret digitalt, begynder man at fremstille prototyper.

Herefter går man videre til fysiske crashtests, som de fleste kender fra videooptagelser, hvor biler sendes mod betonvægge eller kollisionsbarrierer. Disse tests bruges til at verificere, om simuleringerne stemmer overens med virkeligheden. Testdukker, ofte kaldet “crash test dummies”, spiller her en central rolle. De er udstyret med sensorer, der måler påvirkningen på forskellige kropsdele, så ingeniørerne kan vurdere risikoen for skader.

Derudover udføres test af materialernes holdbarhed, f.eks. hvordan karrosseriets stålramme deformeres ved et sammenstød. Ved at kombinere simulation og praktiske test kan producenterne opnå et mere præcist billede af bilens sikkerhedsniveau.

De tidlige faser er afgørende, fordi eventuelle svagheder kan opdages og rettes, inden bilen går i serieproduktion. Det gør processen både mere effektiv og sikrer, at det endelige produkt lever op til de højeste standarder.

De vigtigste sikkerhedstest i praksis

Når en bil når frem til den praktiske testfase, møder den en række nøje definerede prøver. Disse er udarbejdet af internationale organisationer som Euro NCAP i Europa eller IIHS i USA.

De mest kendte tests omfatter:

• Frontalkollision: Bilen køres ind i en barriere for at simulere en frontal ulykke. Her vurderes især, hvor godt kabinen beskytter fører og passagerer.
• Sidekollision: En barriere rammer bilen fra siden for at måle, hvordan døre, airbag og strukturen beskytter mod alvorlige skader.
• Pæletest: Bilen køres sideværts ind i en pæl, der simulerer kollision med fx en lygtepæl eller et træ.
• Rulleulykke: Her testes bilens stabilitet og, hvorvidt taget kan modstå tryk uden at kollapse.
• Whiplash-test: Sæder og nakkestøtter vurderes i forhold til at forhindre piskesmæld ved bagendekollisioner.

Ud over disse udføres tests af børnesikkerhed, hvor dummies i barnestole bruges til at simulere en kollision. Resultaterne er afgørende for bilens samlede sikkerhedsbedømmelse.

En anden vigtig dimension er aktive sikkerhedssystemer, som bremsesystemer, kollisionsadvarsler og lane assist. Disse systemer testes under realistiske forhold, for eksempel om bilen kan bremse automatisk, hvis en fodgænger krydser vejen.

For at en bil kan opnå topkarakterer i Euro NCAP, skal den klare sig godt i både de passive (fysiske) tests og de aktive (forebyggende) tests. Det giver forbrugerne et samlet billede af sikkerheden og skaber incitament for producenterne til konstant at forbedre deres modeller.

Hvordan resultaterne former fremtidens biler

Resultaterne fra sikkerhedstestene bliver ikke blot offentliggjort som stjerner eller point. De fungerer også som en vejledning for bilproducenterne i det videre udviklingsarbejde. Når en bilmodel klarer sig dårligt i en bestemt test, bruges erfaringerne til at forbedre næste generation.

For eksempel har sidekollisionstests ført til, at biler i dag er udstyret med sideairbags og stærkere dørkonstruktioner. Rulleulykkestestene har ført til udviklingen af mere stabile karrosserier og bedre elektronisk stabilitetskontrol.

I takt med at bilindustrien bevæger sig mod elbiler og selvkørende biler, tilpasses testene også. Batteripakker kræver særlige sikkerhedstests, da de kan udgøre en brandrisiko ved kollision. Samtidig testes software og sensorer i selvkørende systemer for at sikre, at de reagerer korrekt i kritiske situationer.

Fremtiden byder på endnu mere avancerede metoder. Virtuelle passagerer, som er digitale modeller af menneskekroppen, bliver stadig mere detaljerede. De kan simulere forskelle i alder, køn og kropsbygning, hvilket giver en mere præcis vurdering af risikoen for forskellige typer personer.

Derudover bliver der arbejdet på at integrere klima- og bæredygtighedsaspekter i testene, da materialer og produktion også påvirker den samlede sikkerhed og bilens miljøprofil.

Alt i alt er sikkerhedstest ikke kun en barriere, en bil skal passere for at komme på markedet. De er en drivkraft for innovation, der konstant hæver standarden for, hvad vi som bilister kan forvente af moderne køretøjer.

Sikkerhedstestene bag hver ny bil er resultatet af årtiers udvikling og teknologiske fremskridt. Det betyder, at du som bilist kan køre ud på vejene med langt større tryghed end tidligere generationer.

Se mere her: