De største udfordringer ved last-mile-levering

Last-mile-levering, altså den sidste strækning fra distributionscenter til slutkunde, er en af de mest kritiske – og dyreste – dele af hele forsyningskæden. Det er her, varer ender i hænderne på forbrugerne, og her kundens oplevelse bliver dannet. Men selv om last-mile er afgørende for tilfredshed og effektivitet, er det også her, logistikvirksomheder møder de største udfordringer. Trafik, stigende urbanisering, høje omkostninger og krav om hurtigere leveringer skaber et pres, der konstant driver innovation. I denne artikel dykker vi ned i de største udfordringer ved last-mile-levering, og hvordan virksomheder arbejder på at balancere mellem effektivitet, bæredygtighed og kundeoplevelse i en stadig mere kompleks verden.

Høje omkostninger og ineffektivitet

En af de største udfordringer ved last-mile-levering er prisen. Faktisk vurderer eksperter, at last-mile kan udgøre op mod 50 % af de samlede logistikomkostninger. Årsagen er enkel: hvor en lastbil nemt kan levere store mængder til et lager, kræver leveringer til private kunder langt mere tid, brændstof og planlægning.

En stor del af omkostningerne skyldes fragmenterede leveringer. I stedet for at levere en palle til én adresse skal chaufføren måske aflevere ti små pakker på ti forskellige adresser – ofte i områder med lav befolkningstæthed. Dette betyder flere stop, længere kørsel og mere tid brugt pr. pakke.

Derudover spiller fejlleveringer en stor rolle. Hvis en kunde ikke er hjemme, eller adressen er forkert, skal pakken enten leveres igen eller afhentes i et pakkecenter. Dette dobbelte arbejde skaber yderligere omkostninger.

Arbejdskraft er en anden faktor. Last-mile kræver mange chauffører, især i storbyer med høj efterspørgsel. Rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft presser budgetterne, og stigende lønninger forværrer udfordringen.

Endelig er der problemet med manglende stordriftsfordele. Hvor centraliseret transport kan optimeres gennem større enheder, er last-mile præget af små enheder og uforudsigelige mønstre. Dette gør det svært at effektivisere i samme grad.

Virksomheder forsøger at løse disse udfordringer gennem teknologi som ruteoptimering, kunstig intelligens og brug af mikrolagre tættere på kunderne. Men uanset innovation forbliver last-mile en af de mest ressourcekrævende dele af logistikken.

Bytrafik, miljø og bæredygtighed

En anden stor udfordring er, at last-mile ofte finder sted i tæt befolkede byområder, hvor trafik og infrastruktur allerede er presset. Leveringskøretøjer skaber trængsel, blokerer veje og bidrager til forurening. Samtidig stiger antallet af onlinebestillinger, hvilket betyder endnu flere køretøjer i byerne.

Miljømæssigt er last-mile en betydelig belastning. Små køretøjer, der leverer én pakke ad gangen, har et højt brændstofforbrug pr. enhed. Det øger CO-udledningen og forværrer luftkvaliteten. Derfor er der stigende fokus på grønne alternativer som el-varevogne, cykelbude og lastbiler på brint.

Men selv grøn teknologi har udfordringer. Elbiler kræver ladestandere og har begrænset rækkevidde, hvilket kan være problematisk i områder med stor leveringsvolumen. Cykelbud kan være effektive i indre byer, men ikke i forstæder med længere afstande.

En anden faktor er regulering. Flere byer har indført miljøzoner eller begrænset adgang for varetransport i bestemte tidsrum. Dette presser logistikvirksomheder til at tilpasse sig nye krav, ofte med øgede omkostninger til følge.

For at håndtere disse udfordringer eksperimenteres der med mikrodepoter inde i byerne, hvor store lastbiler afleverer varer, som derefter distribueres med mindre, grønne køretøjer. På den måde reduceres trafikbelastningen, og miljøpåvirkningen minimeres.

Det er tydeligt, at last-mile ikke kun handler om at få en pakke leveret – det handler også om at finde en balance mellem effektivitet og bæredygtighed i byrum, der allerede er under pres.

Kundernes stigende forventninger

Forbrugernes krav til last-mile-levering har ændret sig dramatisk de seneste år. Tidligere var det acceptabelt at vente flere dage på en pakke – i dag forventer mange dag-til-dag- eller endda samme-dags-levering. Denne udvikling er drevet af e-handelsgiganter, som har sat nye standarder for, hvad kunder betragter som normalt.

Hurtigere levering betyder dog større udfordringer for logistikvirksomheder. At levere samme dag kræver, at varer er placeret tæt på kunderne, hvilket ofte betyder flere lagre og højere driftsomkostninger.

Samtidig ønsker kunderne fleksibilitet. Det handler ikke kun om hastighed, men også om muligheden for at vælge leveringstidspunkt, få pakken leveret til arbejdspladsen eller afhente i et pakkeskab. Denne grad af personalisering øger kompleksiteten i logistikken.

Et andet problem er kommunikation og gennemsigtighed. Kunder forventer at kunne følge deres pakke i realtid og få besked ved forsinkelser. Hvis dette ikke sker, opleves leveringen som utilfredsstillende, selv hvis pakken faktisk ankommer hurtigt.

Endelig er der et spørgsmål om priser. Mange kunder forventer gratis levering, men de færreste er klar over, hvor dyrt last-mile reelt er for virksomhederne. Dette skaber en ubalance, hvor udbydere presses til at levere hurtigt og billigt, selv når det ikke er økonomisk bæredygtigt.

Virksomheder forsøger at imødekomme disse forventninger gennem dataanalyse, automatisering og partnerskaber med lokale udbydere. Men det er en balancegang, hvor hver forbedring i kundeoplevelsen ofte betyder nye udfordringer bag kulisserne.

Last-mile-levering er logistikindustriens mest komplekse udfordring. Det er her, effektivitet, miljøhensyn og kundeoplevelser mødes – og hvor selv små fejl kan få store konsekvenser.

Se mere herunder: